Gammeltoftsgade 12A, st. tv., 1355 København K - Billed

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Giv et bud

Gammeltoftsgade 12A, st. tv., København K

Solgt

Byhusfornemmelse i København - med mulighed for at forme planløsningen efter behov

Denne bolig ligger på en lille, stille sidegade mellem Søerne og Indre By, hvor tempoet falder, og hvor København opleves uden at larme. Her er du tæt på alt, men skærmet fra det meste.

Om morgenen er Søerne, Østre Anlæg og Kongens Have naturlige forlængelser af hverdagen. En tur rundt om vandet, en stille gåtur gennem grønne stier eller en kaffe på vejen hjem ad en gade, der føles mere privat end central. Når aftenen kommer, ligger byens restauranter, teatre og kulturliv få minutter væk – med den sjældne luksus at kunne trække sig tilbage til ro bagefter.

Boligen har en særlig karakter, der giver fornemmelsen af et lille byhus snarere end en klassisk lejlighed. To separate udgange skaber en naturlig forbindelse mellem inde og ude. Mod baggården er der plads til et lille cafésæt og morgenkaffen i fred, mens udgangen mod gaden åbner op til sol-vendte side med bænk og potter, samt et lille træ som kan give skygge. Her kan du sidde og følge livet på den stille vej.

Indenfor er hjemmet disponeret omkring et åbent spisekøkken med plads til rigtig mange spisende gæster. Den samler boligen og giver plads til både hverdag og samvær. Badeværelset er velindrettet med marmorplade og åbent bruseområde og Vola armatur. Stuen er lys og rummelig med soveplads integreret i dag, hele boligen er belagt med brede Dinesen gulvplanker. Ønskes en mere klassisk planløsning, kan et separat soveværelse nemt genetableres, og der er mulighed for at etablere et tredje værelse.

Boligen rummer i alt 68 m² og suppleres af en anvendelig kælder med opbevaringsplads og bryggers, som giver ekstra funktionalitet i hverdagen.

Det er et sted, hvor byen er tæt på, men aldrig påtrængende.
Et hjem med ro, karakter og husfølelse – midt i København.

Gammeltoftsgade 12A, st. tv., København K

Solgt

LIGNENDE BOLIGER