Kontakt os
Bestil fremvisning
Bestil salgsmateriale
Giv et bud
Ahornsgade 25, st. th., København N
Enestående beliggenhed ved Sankt Hans Torv
På en af Indre Nørrebros mest eftertragtede adresser - diskret placeret i en rolig sidegade lige bag Sankt Hans Torv, finder du denne stemningsfulde 3-værelses lejlighed i høj stue. Her bor du midt i det pulserende byliv, men stadig tilbagetrukket nok til at få roen med i hverdagen.
Området omkring Sankt Hans Torv og Guldbergsgade byder på noget af det bedste, København har at tilbyde. Små specialbutikker, håndværksbagerier, vinbarer og populære caféer ligger side om side og skaber en levende og lokal atmosfære, hvor hverdagen føles lidt mere inspirerende.
Lejligheden fremstår med en klassisk og attraktiv planløsning med tre stuer en suite. De to stuer ligger åbent i forlængelse af hinanden og videre ind til soveværelset, hvilket giver et elegant flow og en god rumfornemmelse. Lysindfaldet bevæger sig naturligt gennem boligen og skaber en lys og indbydende stemning.
Derudover får du et velindrettet køkken samt et pænt badeværelse med separat bruseniche, som giver en god, moderne komfort.
En sjælden mulighed for at bo i hjertet af Nørrebro - med både byliv, atmosfære og ro samlet i én bolig.
Vil du vide mere?
-
Vogel & Vandel