Malmmosevej 68, 2840 Holte - Billed

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Giv et bud

Malmmosevej 68, Holte

Nyhed

Den Hvide By i Holte – et lille stykke hverdagsidyl, man virkelig får lyst til at være en del af

Der findes bare nogle steder, hvor man allerede på vej ned ad vejen tænker: Okay, her kunne jeg faktisk virkelig godt forestille mig at bo.
Den Hvide By i Holte er præcis sådan et sted.
Små, hvide rækkehuse med røde tegltage. Grønne gårdmiljøer, hyggelige stier mellem husene og den der helt særlige stemning, hvor man næsten føler, at man er landet i en lille landsby. Bare midt i Holte og når man først oplever området, forstår man egentlig godt hvorfor. For her handler det ikke kun om selve huset. Det handler lige så meget om alt det, der følger med.

Et naboskab, man ikke bare kan købe sig til

Noget af det fineste ved Den Hvide By er måden, husene og gårdene hænger sammen på. Små stier forbinder de hyggelige gårdmiljøer og skaber en helt særlig nærhed mellem naboerne. Her er det nemt at falde i snak, lære hinanden at kende og blive en del af det lille fællesskab, som gør området så charmerende. For børnefamilien er det svært ikke at forestille sig børn, der løber over til vennerne, leger på tværs af gårdene og kommer hjem igen, når aftensmaden er klar. Man får på en måde ikke bare sin egen have. Børnene får et helt nabolag. Og for dem, der kommer fra en større villa og drømmer om noget mere overskueligt, er kombinationen mindst lige så interessant. Her får man stadig sit eget hus, sin egen have og masser af privatliv, men uden nødvendigvis at skulle bruge weekenderne på at passe en stor grund.
Det er den slags hverdagskvalitet, der kan være svær at sætte ord på, men som man mærker ret hurtigt, når man er her.

172 m² med lys, personlighed og plads til livet Og så er der selve huset. Et rækkehus, der udefra passer smukt ind i Den Hvide Bys karakteristiske arkitektur, men som indenfor overrasker med en indretning, der er alt andet end traditionel.

Boligen rummer 172 m² registreret boligareal og fordeler sig over flere forskudte niveauer, der giver huset sin helt særlige karakter.
Her er ikke bare en klassisk opdeling mellem stueetage og førstesal. I stedet bevæger man sig gennem huset fra det ene niveau til det næste, hvor rummene åbner sig og skaber en spændende forbindelse mellem ophold, samvær og privatliv. Det naturlige lys spiller en helt særlig rolle. De åbne forbindelser mellem niveauerne og lysindfaldet gennem huset giver en overraskende luftig og rummelig fornemmelse. Det er faktisk noget af det første, man lægger mærke til, når man kommer indenfor. Hvor åbent huset føles, og hvor hyggeligt det samtidig er. Køkkenet er et af husets naturlige samlingspunkter med smukke fronter i røget elm, køkkenø og gennemtænkte detaljer er det et køkken, hvor æstetik og hverdag går rigtig fint hånd i hånd. Her er blandt andet Quooker og Bora-kogeplade med integreret emhætte, og indretningen inviterer til både madlavning og samvær.

Husets opholdsrum ligger fordelt på de forskellige niveauer og giver mulighed for både at være sammen og trække sig tilbage. Her er plads til familielivet, hjemmearbejdspladsen, gæster og de rolige øjeblikke. Og netop den fleksibilitet gør huset interessant for flere forskellige livsfaser. Egen have, lange sommeraftener og lidt mere udeliv. Fra opholdsområdet er der adgang til den private have og terrasse, som vender mod sydvest. Her får man sit eget grønne uderum med plads til morgenkaffen, sommermiddage og afslapning i solen. Haven har en størrelse, hvor man virkelig kan få glæde af den, uden at den nødvendigvis bliver et stort projekt at holde. Og når man har lyst til mere natur, behøver man heldigvis ikke bevæge sig ret langt.

Holte er altså noget helt særligt

Noget af det bedste ved at bo lige her er, hvor naturligt naturen bliver en del af hverdagen.

Cirka fire minutters gang fra hoveddøren ligger Malmmosen. Et grønt åndehul, hvor en lille gåtur efter arbejde, en løbetur eller en tur ud med børnene hurtigt kan blive en del af de daglige rutiner. Furesøen ligger også tæt på med sine smukke omgivelser, ligesom skovene og de mange grønne områder omkring Holte inviterer til udeliv året rundt. Det er lidt den der følelse af at have naturen som en forlængelse af sit hjem. Ikke noget, man behøver planlægge en udflugt for at opleve, men noget, der bare er der. Og samtidig fungerer hverdagen. Holte bymidte byder på indkøb, butikker og caféer, mens Holte Station giver gode forbindelser med S-tog mod København. I området findes både skoler, daginstitutioner og fritidsmuligheder, og adressen hører til Holte Skoles skoledistrikt. Det er netop kombinationen af natur, nærmiljø og hverdagens praktiske muligheder, der gør Holte til et attraktivt sted at slå sig ned.

Velkommen til Den Hvide By i Holte.

Malmmosevej 68, Holte

Nyhed

LIGNENDE BOLIGER